Min terapeutiske tilgang

Du kan forvente af mig, at jeg vil møde dig med respekt, varme og empati, og at jeg vil skabe et nærværende og tillidsfuldt rum, hvor vi sammen arbejder hen imod blivende bedring og den forandring du ønsker.

Livet vil for os alle rumme lidelse og vi kan alle blive konfronteret med ”knuder”, der er for svære eller opslidende at binde op selv eller som er uden for vores kontrol. Uanset om du oplever dit problem som stort eller småt er du velkommen hos mig – vi kan alle have brug for et rum, hvor vi kan tale, føle og tænke frit uden at skulle tage hensyn. 

I terapien vil vi indledningsvist have fokus på, hvad du gerne vil hen imod og længes efter. Det er ikke et krav, at du på forhånd ved, hvad der er op og ned og har helt klare mål for forløbet. Vi vil sammen undersøge, hvad der fylder mest og hvori det psykologiske problem består. Det kan være meget svært at forstå sammenhængene selv og få overblik over, hvad der skal til for at bryde de negative mønstre og komme på rette spor. Sammen vil vi afdække dine ønsker, ressourcer og udfordringer, samt hvad der vedligeholder dem, så vi kan arbejde aktivt og målrettet hen imod den tilværelse du gerne vil leve.

Det er vigtigt for mig, at du går fra samtalerne med milde øjne på dig selv, øget indsigt samt konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig mod øget trivsel, egenomsorg og balance i dit liv, nu såvel som i fremtiden. Jeg vil derfor løbende give dig hjemmeterapeutiske øvelser, så du kan arbejde med dig selv imellem sessionerne og hermed langt hurtigere komme hen imod den forandring du ønsker.

Det er hertil afgørende for mig, at du oplever, at vi arbejder med det, der er vigtigst på en måde, der giver mening for dig. Du kan derfor forvente, at jeg løbende vil være nysgerrig på din feedback, så vi sikrer det bedst mulige samarbejde.

Du kan forvente af mig, at jeg vil møde dig med respekt, varme og empati, og at jeg vil skabe et nærværende og tillidsfuldt rum, hvor vi sammen arbejder hen imod blivende bedring og den forandring du ønsker.

Livet vil for os alle rumme lidelse og vi kan alle blive konfronteret med ”knuder”, der er for svære eller opslidende at binde op selv eller som er uden for vores kontrol. Uanset om du oplever dit problem som stort eller småt er du velkommen hos mig – vi kan alle have brug for et rum, hvor vi kan tale, føle og tænke frit uden at skulle tage hensyn. 

I terapien vil vi indledningsvist have fokus på, hvad du gerne vil hen imod og længes efter. Det er ikke et krav, at du på forhånd ved, hvad der er op og ned og har helt klare mål for forløbet. Vi vil sammen undersøge, hvad der fylder mest og hvori det psykologiske problem består.

Det kan være meget svært at forstå sammenhængene selv og få overblik over, hvad der skal til for at bryde de negative mønstre og komme på rette spor. Sammen vil vi afdække dine ønsker, ressourcer og udfordringer, samt hvad der vedligeholder dem, så vi kan arbejde aktivt og målrettet hen imod den tilværelse du gerne vil leve.

Det er vigtigt for mig, at du går fra samtalerne med milde øjne på dig selv, øget indsigt samt konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig mod øget trivsel, egenomsorg og balance i dit liv, nu såvel som i fremtiden. Jeg vil derfor løbende give dig hjemmeterapeutiske øvelser, så du kan arbejde med dig selv imellem sessionerne og hermed langt hurtigere komme hen imod den forandring du ønsker.

Det er hertil afgørende for mig, at du oplever, at vi arbejder med det, der er vigtigst for dig på en måde, der giver mening for dig. Du kan derfor forvente, at jeg løbende vil være nysgerrig på din feedback, så vi sikrer det bedst mulige samarbejde.

Det metodiske grundlag

Jeg gør en dyd ud af at arbejde evidensbaseret og procesbaseret – det betyder, at jeg udelukkende arbejder ud fra videnskabeligt funderede metoder og tilpasser terapien til dig, dine problemstillinger og dine ressourcer. Jeg arbejder primært ud fra den kognitive referenceramme og anvender især Acceptance And Commitment Therapy (ACT), Compassion Focused Therapy (CFT) og Metakognitiv terapi, der alle har veldokumenteret behandlingseffekt til en lang række af lidelser og almenmenneskelige udfordringer. Alt efter dine problemstillinger, og de vedligeholdende processer bag, vil jeg således anvende de metoder og interventioner, som forventes at være mest gavnlige for dig.

Nogle ord om de metoder jeg ofte anvender..

I ACT arbejder vi med at afklare, hvad der virkelig betyder noget, da dette ofte medfører en stærk motivationskraft til at foretage vigtige skridt hen imod den forandring man ønsker, også selvom det kan være svært, bøvlet og ubehageligt. ACT er grundlæggende en adfærdsterapi, hvorfor der er et stort fokus på, hvad vi gør og ikke gør i vores liv, og hvordan det påvirker os. Målsætningen er at hjælpe mennesker hen imod det liv, de gerne vil leve og samtidig hjælpe dem med at håndtere de barrierer, der måtte være på vejen - det betyder b.la. at der er et vigtigt fokus på at lære at håndtere negative ubrugbare tanker, at lære at være mere i nuet, at give plads til alle vores indre oplevelser, både de behagelige og ubehagelige, da vores forsøg på undgåelse af ubehag ofte ender med at vedligeholde og forværre det. F.eks. vil undgåelse af angst ofte ende med at forstærke den i en ond nedadgående spiral.

I CFT arbejder vi på at skabe kontakt til medfølelse - medfølelse over for andre og os selv. Vi arbejder på at mindske den indre kritiker, at afgifte skammen og lære hvordan vi kan møde os selv mere mildt og kærligt. Vi er optaget af lære, hvordan vi bedre kan regulere vores følelser og få adgang til det beroligende system i os selv. CFT har i særdeleshed vist sig effektiv ved høj grad af en høj grad af skam, selvkritik, angst, lavt selvværd og depression.

I Metakognitiv terapi, der er den mest moderne gren af kognitiv terapi, arbejder vi på at identificere og afhjælpe uhensigtmæssige tankevaner som bekymring, tankeundertrykkelse og grublerier, som i høj grad bidrager til og vedligeholder psykiske lidelser og generel mistrivsel. Når vi lærer at begrænse de uhensigtmæssige tankevaner kan vi meget bedre bruge vores mentale energi på det, der virkelig betyder noget og som er inden for vores indflydelse at handle på. Vi arbejder således ikke på at ændre negative tankers indhold og på at disktutere med dem, men vi arbejder på vores forhold til vores tanker - alt sammen gennem øvelser, så man selv erfarer forskellen på at kæmpe med tankerne og bare lade dem være, så de selvregulerer og forlader vores opmærksomhed igen. Metakognitiv terapi er som ACT en meget velunderbygget terapiform, der især har vist sig effektiv ved general overtænkning, angst, depression og stress.