Klinisk
Psykolog Anna Juhl
Psykolog Juhl tilbyder
Terapi og rådgivning
Som psykolog vægter jeg højt at skabe rum for tillidsfulde samtaler, der bygger på respekt, empati og anerkendelse - et udbytterigt forløb starter ved en psykolog du føler dig tryg ved.
Jeg gør mig altid umage med at møde dig i øjenhøjde og lytte grundigt til din forståelse af det, der udfordrer dig. I terapien er vi sammen om at få afdækket din tilstand og vanskeligheder, og hvad der synes at vedligeholde dem, så vi kan samarbejde målrettet i forhold til at skabe en blivende bedring og den forandring du ønsker.
Det er vigtigt for mig, at du går fra samtalerne med øget indsigt, nye perspektiver og konkrete værktøjer, der kan øge trivsel, egenomsorg og balance i dit liv, nu såvel som i fremtiden.
Om mig
Hvad kan jeg hjælpe med…
Privat- og arbejdsrelateret stress
Angst - jeg har især erfaring med panikangst, generaliseret angst og angst i relationer
Sorg
Overtænkning/grublerier - vores hjernes misforståede måde at hjælpe os på, som vedligeholder mange lidelser
Relationelle vanskeligheder, fx problemer i venskaber, familien eller parforholdet
Livskriser og udviklingskriser, fx håndtering af svære livsovergange, samlivsbrud, tab af arbejde
Typiske senfølger hos unge og voksne, der kommer fra hjem med rusmiddelproblemer.
Om min klinik
Et tværfagligt fællesskab - lige overfor rådhustårnet
Min kliniks centrale adresse deles med fysioterapeuter, diætister og en speciallæge i gigtlidelser. Mistrivsel har ofte både en fysisk og psykisk komponent, og hvis det er gældende for dig kan du nemt få et tværfagligt behandlingsforløb.





